Shamansk Astrologi er oplevelsesbaseret. Den beskriver hvad der skete på himlen, da du blev født. En Astrologisk Sjælslæsning tilbyder at indrage din levede oplevelse af dit liv, og giver dig en forståelse af sam-skabelsen med Livets Store Mysterier – samt hvor du er på din personlige tidslinje.

Shamanen
Ordet Shaman kan forbindes til flere oprindelser/betydninger, bl.a. det russiske/tungusic ord “saman”, som betyder at vide. I gammel tid var en Shaman en person, som havde været på den anden side, eller havde overlevet døden ofte gennem formelle indvielses ceremonier. I nutiden indebærer betegnelsen Shaman stadig et element af død og genfødsel. Nemlig at gå fuldstændig udover, hvem den enkelte troede han eller hun var. Det være sig på et psykologisk, fysisk, eller på et spirituelt plan. Eller på alle planer.
Den Shamanske “dødsoplevelse” eller oplevelse af at gå “længere end”, sker typisk på et område eller i et aspekt af vores liv, hvor vi er knyttet til bestemte overbevisninger – har sat noget “over bevis”. Dernæst sker der noget, som gør, at vi giver slip på den overbevisning, hvorefter vores liv for altid er forandret.
Søren Magnussen fra udsendelsen “Lys på den lukkede”, har selv været indlagt, og derfor har han en særlig forståelse for og evne til at hjælpe patienterne på en psykiatrisk afdeling.
Partsrepræsentant og autoriseret ergoterapeut Bitten Vivi Jensen hjælper borgere i jobcentrene ud af “Job-mishandling”, som hun kalder det. Hun kender systemet indefra. Hun brænder for at forandre det, og har som whistleblower udstillet de lovbrud der sker, den manglende retssikkerhed.

Horoskopet
Ordet horoskop er græsk og betyder Ascendant, og betegner tegnet på den østlige himmel i det øjeblik, hvor du blev født.
Jeg har Ascendanten i Jomfruens tegn. Det er den “Tribe”/stamme, som jeg tilhører. Det er Jomfruens “Mysterie skole”, som jeg udforsker i dette liv – for mit vedkommende bl.a. igennem læren om helbred – anatomi og sygdomslære – at brede helheden ud – motiveret af diverse symptomer og operationer. Heldigvis ikke noget, der ikke kunne gøres noget ved. Udfordringen har været, at løse det holistisk.
I gammel tid var Jomfruen præstinden eller præsten – den “upersonlige giver” – der dedikerede sig til og ærede det hellige arbejde, jorden, alt liv. Jeg er modsat Jomfruen i gammel tid også hustru og mor, og således udvikles Jomfruen igennem mig, ligesom de forskellige Arketyper/tegn udvikles igennem dig .
Stress og ubalancer i mit liv har givet mig erfaringer i og forståelser for livets mønstre og sammenhænge. “The web of life”. De oplevelser og erkendelser er blevet min “medicin”, som jeg bringer ind, hvor det er relevant. Det samme gælder min forståelse af psykologien bag de forskellige arketyper/tegn – hele paradigmet bag Shamanic Astrology.

Din visdom
Overordnet handler Shamansk Astrologi, såvel som Kinesiologi og Metasundhed for mig om at bringe din visdom ind i alt. Dine svar. Måske oplever du forhindringer på vejen. Måske mangler du mening og formål i livet, eller måske er du bare nysgerrig, og har brug for at kende din timing.
Det kan også være, at du er mor til et af de mange børn derude, der som mit “barn” (snart voksen nu) bare ikke passede ind i samfundets kasser. Det kræver sit barn, og sin mor/far at være tro mod det, der mærkes sandt. Ikke mindst mod, når vejen er en anden vej end systemets vej og velmenende fagfolks sandhed.
Jeg følges hjertens gerne med dig et stykke af den vej, som du er her for at gå – uanset hvad din situation eller behov er. En vej hvor du lader din sjæl og din krops visdom være dine guider. ❤️
