Shamanic Astrology tilbyder mulighed for mange aha oplevelser. Viden som du kan bruge fremadrettet. Dit fødselshoroskop fortæller om din sjæls intention. Hvilke mysterier du er her for at udforske. Din alder alene fortæller mig om din nuværende initierings cyklus, samt hvilke der venter dig.
Aspekter
Aspekter handler om planeter, der var enten i opposition, i kvadrat eller i konjunktion til hinanden, da du blev født. Aspekter kan også opstå som en midlertidig påvirkning/transit i løbet af dit liv.
Jeg kan se, hvordan midlertidige aspekter/planeter i transit gav mig momentum til at sige fra på helt specifikke tidspunkter i mit liv. Hvordan jeg satte grænser. Valgte mig til. Jeg ved, at selvom en transit eller periode kan være hård, så sker den for mig og ikke mod mig. Jeg kan også se, hvornår jeg får chancen igen. Chancen for at modnes og mestre et nyt tema eller område af mit liv. Eller for at gen-huske at jeg er elsket og holdt. Eller inspireres på ny til et skifte.
Astrologien hjælper mig til bedre at være i tillid og accept. Finde ro til at være lige nu og her. At gribe dagen, som gode gamle Kierkegaard ville ha’ sagt.
Kollektive transitter
Viden om de ydre planeters påvirkninger giver fingerpeg og forståelse for, hvad der sker lokalt såvel som globalt. Vi så finanskrisen i 2008, da Pluto gik ind i Stenbukken. USA er i deres Pluto return fra April 2021 – November 2024 (måske længere fordi det er et land), hvilket hentyder til planetens bane omkring solen beregnet ud fra underskrivelsen af Uafhængighedserklæringen på trods af, at landet jo allerede var beboet af de oprindelige amerikanere, First Nations, Native Americans.
Pluto handler bl.a. om “død” og genfødsel. Der er en “kompostering” i gang kan man sige i landet, hvor europæere bosatte sig. Mange efterlod deres forældre. De blev en “forældreløs” kultur, som ovenikøbet slog deres nye ældre vise ihjel. Min bøn og håb er, at Plutos påvirkning kan hjælpe landet/os alle med at sørge, integrere skyggerne og hele de traumer, som blev givet videre til generationerne, der kom efter.
Opgør med strukturel ulighed
Hvad der sker i USA påvirker som bekendt hele verden. De var ikke de eneste, der dræbte oprindelige folk eller fx stjal og slavegjorde afrikanere. Umenneskeliggjorde dem for at kunne gøre dem ondt. De første kolonister og slaveejere i USA, Puritanerne, var “elever” af Aristoteles lære. De skabte kirken og uddannelsessystemet, Harvard Universitetet, ud fra Aristoteles og grækernes menneskesyn om at brune mennesker var hvide mennesker underlegne. Nogle stakler, som gud ønskede at straffe. Ofre for “original sin.” Sådan retfærdiggjorde man slaveriet ligesom Aristoteles retfærdiggjorde slaveri på hans tid, og vores “systemer” er bygget på dise overbevisninger.
Med Pluto i Vandmanden fra 2024 til 2044 kan vi se opgør med disse strukturelle uligheder, og måske ser vi USA og andre lande have samme sandheds og forsoningskomité, som fx Nelson Mandela og Desmond Tutu skabte i Sydafrika til healing og tilgivelse af fortiden.
Dit horoskop
Pluto har også en påvirkning i dit horoskop. Det handler om transformation og empowerment. At “dø” til det, der ikke længere er os, at leve mere hele, ægte og powerfulde fremadrettet ligeværdige og forbundethed til hinanden på moder jord med hver vores unikke essens og plads omkring medicin hjulet.
Vi er i en tid med store forandringer. Udlever vi, hvad vi hver især har lavet aftale med vores sjæl om at udforske, så tror jeg på at transformationen nemmere kan ske. 🦋
Timing
Hvis du står i de samme prøvelser igen og igen, kan det skyldes flere ting.
Du lever ikke dit sjælsformål. Der er noget du mangler at mestre eller modnes i. Eller timingen har bare ikke været rigtig. Det kan også være all of the above, eller noget helt andet. En manglende integration af dit helt særlige og smukke fundament fx. Det kan vi sammen blive klogere på, hvis du sender en mail ved at trykke på kuverten nedenfor.