Behandlinger

Vi er styret af vores “programmering” tidligt i livet, vores opdragelse. Vi har blinde vinkler, som gør at vi ved samtale terapi kan “lyve” for os selv. Vi kan være i vejen for os selv, fordi en stor del af vores tanker og adfærd er ubevidste. Der er en genvej. Både Kinesiologi, Metasundhed og Astrologi kaster lys på det, der hæmmer os. Det vi har forkastet eller undertrykker. Målet er at integrere alle sider i os. At skabe homøostase. At opnå balance/overensstemmelse mellem sjæl, sind og krop.

KroppenHuskerAlt

Allergi/sensitivitet

Lider du af  f.eks. mave smerter, så kan en allergi og sensitivitetstest afsløre hvorfor. En fuld test varer 2 – 2,5 time, hvor jeg tester med ampuller fra Australien og Canada indeholdende homøopatiske stoffer med gluten, laktose, diverse vacciner, bakterier, parasitter, pollen, vira, hormoner, tungmetaller, skimmelsvampe osv. Hvis din arm/din muskel ikke kan holde med en af de pågældende ampuller på maven, så kan dette afbalanceres energetisk.

Jeg tester for adrenalin i alle behandlinger, da de fleste af os slår ud herpå. Jeg tester også altid for, hvad der vil styrke dit energifelt. Det kan vedrøre din kost, tilskud af vitaminer, mineraler,  homøopati etc. Dette er særligt vigtigt inden du f.eks. starter en eventuel udrensning.

Surrogat behandling

Surrogat behandling kan være en hensynsfuld løsning ved f.eks. angstproblematikker hos børn. F.eks. pga ubevidste traumer fra før de kunne udtrykke sig/udviklede sprog. Alt det usagte binder energien. Her er forælderen surrogat, eller jeg fungerer som surrogat ved online behandling via den tilhørende kommando. Det  kan være en nødvendighed, hvis barnet ikke evner at tale om angsten, eller at skulle forholde sig til en terapeut. Historien er ikke nødvendigvis vigtig. Det vigtige er, at den stress, der sidder fast i nervesystemet, forløses energetisk. 

Traumer

Jeg tilbyder også behandling online, hvor min muskel er surrogat for din. Det betyder at jeg bruger min arm/muskel i testen, men jeg behandler dig, fordi “kommandoen” jeg bruger gælder dig og dit energifelt. Herefter taler vi om, hvad der kommer op. Vi forbinder svarene til dit liv, nøjagtig som var du til stede rent fysisk.

Fjernhealing

Jeg er initieret i den nye tids healinger/fjernhealing ved moderne Shaman Marianne Lane. Det drejer sig bl.a. om de 3 healingsenergier Karmic Power Release, Soul Power Release og Human Power Release. Healingsenergierne er en Trilogi, men er forskellige og kan gives enkeltvis, og nogle af dem kan med fordel gentages, når vi har flyttet os.

Trilogiens formål er at hjælpe os med at slippe kontakten til traumer fra tidligere liv, samt skabe en dybere og mere ren kontakt med vores menneskevæsen og vores sjæl. Den afbalancerer os som mennesker og hæver vores bevidsthed. Alle tre energier er intelligente healingsenergier, der healer og stabiliserer på det plan, som passer til dig og på den måde, som du har behov for.

Velvære hos Annette Sønderby Hansen Kroppen Husker Alt Behandling Terapi Shamanic Læsninger

Med Bed

Et Med Bed Felt holder forløb er for dig, der døjer med manglende energi. Rejsen og mulighederne udfolder sig stadig i samarbejde med Marianne, andre Felt holdere og samarbejdspartnere. Senest med healing mens du sover, karmisk udligning og større bevidsthed. Du kan læse mere om Med Bed her

Shamansk Astrologi/TOTAMS Astrology

Shamansk/TOTAMS Astrologi oplever jeg altid værd at inddrage for indsigt og inspiration og som en del af behandlingen. At kende sig selv og sin livsskole er afgørende for en følelse af formål og helhed, og for at leve bevidst og tro mod sin sjæl.

Det handler om at lægge en plan over dit liv til at støtte op om, at finde ud af hvad du brænder for. At understøtte dine muligheder for at føre din passion ud i livet på en måde, hvor du lytter til din intelligente krop. Al den visdom den indeholder, når ellers vi understøtter den heri.

Jung, psykologi

KroppenHuskerAlt
Annette SØNDERBY Hansen
Kinesiolog RAB
METAsundhedsTerapeut
Shamanic/TOTAMS Astrolog