Dværgplaneten Pluto er opkaldt efter den romerske gud for dødsriget, Pluton. Pluto har en cyklus omkring solen på ca. 248 år. Børn født i årene mellem 2008 og indtil 2024 har Pluto i Stenbukkens tegn med undtagelse af kortere perioder hvor Pluto er retrograd. I Shamanic Astrology kalder vi Pluto for “The Lord of The Underworld”. Pluto står for Transformation – Empowerment. Stenbukken repræsenterer blandt andet samfundet, strukturer.
Man kan sige at det er en generation, der med Plutos hjælp “komposterer” vores systemer. Vores skoler. “Vores kasser”. De omskriver “brugsanvisningen”, de menneskeskabte livsstrukturer til at indbefatte det rent instinktive. Vores vilde uforudsigelige natur. Patriarkatet kan ikke kontrollere Pluto – ingen kan kontrollere sammenbrud og død. Kun det bæredygtige overlever, og noget nyt fødes i processen. At selvom det er hårdt, så har Pluto faktisk et hjerte.
Det vilde hjerte
Det minder mig alt sammen om Brené Brown og hendes bog “Ud i Vildmarken”, ”Braving the Wilderness”, der handler om vores vilde hjerte i en polariseret verden. Vores frygt for at stå udenfor. Et vildt hjerte er ikke altid noget du kan se, og alligevel er det vores største spirituelle ejendel. Hun kalder sig storyteller, er forsker og interviewede en gruppe af større skoleelever om, hvad det vil sige at passe ind kontra at høre til. De slog definitionen fast:
“At høre til, er at være et sted hvor du ønsker at være, og de ønsker dig. At passe ind er at være et sted, hvor du ønsker at være, men de er ligeglade, om du er der eller ej.
At høre til er at blive accepteret for dig. At passe ind er at blive accepteret for at være som alle andre. Hvis jeg må være mig, hører jeg til. Hvis jeg skal være som dig, passer jeg ind.”
Maya Angelou
Hun minder os om, at vi er Vildmarken uanset prisen ved ikke at passe ind. Sand høren hjemme, selvværd og sandheden om hvem vi er lever i vores vilde hjerter. Hun citerer Maya Angelous vej til befrielse, som understreger paradokset:
Du er kun fri, når du indser at du hører ingen steder til – du hører alle steder til – intet sted overhovedet. Prisen er høj. Belønningen fantastisk.
At selvom vi er alene, så er vi stærke, og vi tilhører os selv illustreret i dette interview mellem Maya Angelou og Bill Moyers fra 1973:
Moyers: hører du hjemme nogle steder
Angelou: det har jeg endnu ikke gjort
Moyers: hører du til nogen
Angelou: mere og mere. Jeg mener, jeg hører til mig selv. Det er jeg meget stolt af. Jeg er meget optaget af hvordan jeg ser ud for Maya. Jeg kan rigtig godt lide Maya. Jeg kan lide humoren og modet rigtig meget. Og når jeg oplever mig selv opføre mig på en måde der ikke…. Behager mig – så må jeg tage mig af det.”
Brave and afraid
Brené Brown beskriver hvordan et vildt hjerte trodser frygten for at miste vores Tribe, vores stamme. Et vildt hjerte bekæmper forræderi. At passe ind. At hige efter menneskelig anerkendelse, der holder andre behagelige. Hun mener, at ubehag er hvad der holder vores generation tilbage. At det at beskytte status quo mod vores indre overbevisninger er en luksus for de privilegerede. ”The underdog”, de marginaliserede har intet valg. De oplever vildmarken hver dag. Hun opfordrer til, at vi øver os i at høre til os selv som en spirituel praksis. Øver os i at tro på og tilhører os selv så dybt og helt, at vi kan dele vores allermest autentiske selv med verden. Det hellige i både at være en del af noget og stå alene i vildmarken. At ægte høren til kræver ikke, at vi ændrer hvem vi er, det kræver at vi er dem vi er. At når først vi har stået op for os selv og vores overbevisninger modigt og bange på samme tid, så er barren højere.
Revolution
Generationen før – fra 1995 – 2008 – havde Pluto i Skyttens tegn. Skytten handler om mening og sandhed. Pluto bevæger sig i 2024 ind i Vandmandens tegn, som handler om ligeværdige bevidste fællesskaber. Det bliver spændende hvad også den generation af børn kan lære os. Måske den “vilde hjerte” revolution, som Brené Brown efterlyser. At vi hver især tør lyse i mørket, så vi kan finde hinanden derude i vildmarken. Som forældre kan vi ikke gøre vildmarken mere sikker. Vi kan ikke beskytte vores børn mod sårene, der kommer af at stå alene. Vi kan blot lade dem mærke, at de er elsket 100%, som de er, så de tør gå ud og lære deres vilde hjerte at kende, og det starter med os selv. At vi går vejen selv.
