December Solhverv

Vintersolhverv, Shamanic,astrology

 

De fleste antikke folk planlagde deres festivaler og ceremonier ved eller omkring December Solhverv. Tid for manifestation. Hensigten var at sikre, at solen ville vende tilbage, at dagene igen ville blive længere. Troen var, at hvis ceremonierne ikke fungerede ordentligt, ville solen måske ikke vende tilbage, og der ville være evig vinter. 

Mandag den 21.12.20 kl. 11:02 havde vi Vintersolhverv på den nordlige halvkugle. Dagene omkring december Solhverv er de korteste på året. Solhverv betyder “stilstand af solen”. I ca. 3 dage stiger solen op, og sætter sig på næsten samme sted i horisonten, det galaktiske kors. Så begynder solen langsomt sin rejse mod nord. “The Sun on the cross” i 3 dage, minder os om en anden “Son on the cross” i 3 dage.


Vi blev særligt i 2020 stillet overfor valg/ansvar. Siden gik Saturn ind i Vandmanden, og det samme skete med Jupiter. Hvor Saturn begrænser, udvider Jupiter. Jupiter i Vandmanden handlede om, at udfordre det, som er. Det er håb og sandhed. Saturn i Vandmanden kan manifesteres som frihed og fællesskab, eller måske yderligere restriktioner. Natten er altid mørkest ligefør daggry. Vi har fortsat et valg i forhold til, hvor meget ansvar vi vælger at lægge over på ydre autoriteter. Vi har chancen for, at tage ansvaret hjem til os selv. Opleve tilbagevenden til vores eget indre lys.

Den Store Konjunktion

Shamanic,astrology,school

 

Som om 2020 ikke var pakket med begivenheder i forvejen, så havde vi samme dag, det tættest synlige møde mellem Jupiter og Saturn i Vandmanden i 800 år. De mødes først igen i Vandmandens tegn om 60 år. Det formodes i øvrigt, at være enten Jupiter og Saturn, eller Jupiter og Venus, der dannede julestjernen over Betlehem julenat.

Jeg vil inspireret af Shamansk Astrologi/vor forfædres & formødres visdom sætte intentioner for det nye år i tillid og kærlighed. Jeg fejrer lysets tilbagevenden, solens fødsel, Jesu fødsel. Juleaften danner Saturn og Jupiter i øvrigt et kvadrat til hinanden.

Glædelig Vintersolhverv og Glædelig Jul. 💜✨💜✨💜