Inspireret af de bedste nyheder fra en skøn klient hermed vigtig viden til dig, der står overfor at søsætte nye projekter, føre drømme ud i livet. Uanset hvad du gerne vil ”føde”, kan du ud fra månens fase, da du blev født, kende timingen for dit allermest frugtbare tidspunkt for manifestation. Månen har 8 faser, og disse 8 måne faser har forskellige energier. Ethvert tidspunkt på måneden og dagen kan karakteriseres af dets position i måne cyklussen, såvel som hvilken tid på året du er født og hvor. I modsætning til traditionel astrologi defineres måne faserne i Shamanic Astrology tro mod de oprindelige folk og deres ceremonielle forhold til natte himmelen, heraf navnet Shamansk Astrologi. Det handler om at have en kinæstetisk oplevelse fremfor en intellektuel oplevelse baseret på et computer program. Astrologien startede oprindeligt med månen. I de gamle kulturer var månekalenderen udbredt. Måne fase til måne fase er 29,5 dag – “Moonth” = “Month”. Din personlige sol måne fase gentages hver måned. Vigtigst er dem tæt på de fødselsdage, hvor den originale signatur mellem din sol og måne genskabes.
Virksomhedshoroskop
Du kan sam-skabe med de store mysterier igennem intention og ceremoni. Kender du dit formål og påtænker du at starte virksomhed, så kan du planlægge rette timing for manifestation med et horoskop, der understøtter dig som menneske, og bliver en forlængelse af dit personlige horoskop i harmoni med dine livsfaser, dine personlige transitter, tidslinjen for dit liv. Måske mærker du det i form af en stærk længsel, eller noget du bare ved uden helt at vide hvorfra. Jeg havde fx ikke kunnet lave hvad jeg laver i dag, havde jeg ikke fulgt mit call to adventure, og bosat mig i England, da jeg gjorde. Eller tog tilbage igen og startede uddannelse til kinesiolog på et tidspunkt i mit liv, hvor alt ellers talte i mod det. Jeg mødte nemlig også ham, der introducerede mig til human design, og opfordrede mig til at studere astrologi. Coronaen nedenfor fulgte mig hjem, da jeg tog tilbage igen støttet af min dejlige familie, og sådan var der tegn på vejen hver gang jeg var afsted på uddannelse.
Tilfældigheder eller min Sjæls kalden – uanset hvad så elsker jeg dette full circle moment i mit liv, og jeg elsker at se andre lykkes og stråle, som de guddommelige væsener vi er født til at være. Start med at følge månen på himmelen. Hvornår er den tiltagende, hvornår er den aftagende. Mærk rytmen. Månens faser er grundlaget for at forstå dine andre personlige planeters forhold til solen såvel som aspekterne i dit horoskop. Hellig geometri. Jeg ønsker dig alt det bedste i hvad du end drømmer om.