Jeg starter morgenen med mavebøjninger, mens jeg stadig ligger i sengen. Det gør det lidt nemmere. Så masserer jeg de neurolymfatiske punkter, laver øvelser til hjerne integration, og banker på forskellige akupunktur punkter inspireret af Donna Eden illustreret og forklaret i denne video af Aselya, som jeg lærte at kende i England. Tjek i øvrigt hendes forløb med medi-yoga ud.
Dernæst laver jeg nogle af disse øvelser for psoas også kaldet sjælens eller følelsernes muskel. Psoas hører til nyre meridianen, og er den muskel, som de fleste har svært ved at holde, når den testes, fordi vi sidder så meget ned. Det er der dog råd for med Kinergetics.
Dine "ledninger"
Jeg slutter af med at stryge alle meridianerne efterfulgt af en bøn og en intention. Lige for tiden er mit mantra “Jeg er en powergudinde af kærlighed og tillid“. Hvis du som minimum stryger din central og guvernør meridian daglig, og gerne flere gange daglig, hvis du føler dig lidt skidt tilpas, så mindskes chancerne for ubalancer i de underliggende meridianer/dine organer.
Forebyggelse og Frihed
Endelig elsker jeg speciallæge og heilpraktiker Anna Iben Hollensbergs visdom om Functional foods, intentionen bag bøgerne om mad som medicin, og så sværger vi her i huset til homøopati. Udover mine faste tilskud af vitaminer og mineraler, så muskeltester jeg hvad jeg har brug for af cellesalte/elektrolytter. Argentit. comp – sølv – er et gammelt lægemiddel, og den tager jeg, når jeg mærker noget i opløb ved slurkvist over en halv time at drikke et glas vand med 50 dråber ved sengetid. Søvnen er den store helbreder, og du kan opleve at svede om natten med denne cocktail for så, at få det bedre dagen derpå.
Jeg ønsker dig den skønneste december. Husk at sætte intentioner og tænde lys ved solformørkelse og nymåne på lørdag i bedste Skytte ånd. Den højeste mening og sandhed for dig i dit liv. Tjek ud hvor du har skytten i dit horoskop. Hvilket hus nr./livsområde der er i spil. Skytten er i service til det, der er større end os. Skytten går, hvor ingen andre har gået før. Nelson Mandela havde Skytten som livsskole, Skytte Ascendant. Det handler om vores frihed, mod, og højere viden.