Psykiatrien og Metasundhed

Jeg læser bogen “Alternativ Børnepsykiatri” af læge og psykiater Gitte Retbøll for tiden. Gitte er en pionér. Hun kender “systemet” indefra og “brød ud” som selvstændig i 2013. Hun introducerede mig til Metasundhed.

Jeg husker hende fortælle om embryologien, fosterets udvikling, de 3 kimlag, sammenhængene mellem hjernelag og kroppen. Historien om Ryke Hamer, lægen bag Metamedicin, og hvordan han udviklede testikel kræft efter sønnens død.

Jeg husker det første Metasundhedskursus hos hende og hendes lige så skønne kollega. Alle de aha oplevelser der fulgte, indsigterne bag de symptomer jeg selv har oplevet.

Gitte og andre inspirerede mig til at uddanne mig indenfor Meta-Kinetics, og i dag er vi en gruppe, der mødes fysisk eller online og giver hinanden behandlinger og udveksler erfaringer. Med Metasundhed lærte jeg at kroppen er viis. At der er en “bio logik” bag symptomer og sygdomme. Jeg var “opdraget” til at være bange for kroppen. Jeg kan huske en begejstring så stor, at Gitte advarede mod at “missionere”. Heldigvis er vi flere der deler denne passion, og jeg nyder og er taknemmelig for at lære nyt, opleve nye sammenhænge.

Jung - Astrologiens psykiater

Gitte bygger bro mellem det konventionelle og det alternative. En verden hvor det ene komplimenterer det andet. Læs den og bliv inspireret. Hun er varm, vis og modig. Hun søger ikke at være på en “piedestal”. Hun inspirerer til at tage ansvar for sig selv, fremfor at lægge ansvaret over på lægen eller “systemet”. Hun revolutionerer de “systemer”, der adskiller – deler os op i dele –  et “sygdomsvæsen” – godt hjulpet på vej af Pluto i Stenbukken i disse år. 

Der er så meget vi ikke ved om os selv, og der er så mange lag. Heldigvis findes der fantastiske redskaber til indsigt og forløsning. Børn kan f.eks. have et dynamisk aspekt, et spændingsfelt mellem ydre planeter og deres personlige planeter af en årsag, som kan forklares ud fra Carl G Jungs udviklingspsykologi. Der behøver ikke være “noget galt”, intentionen kan f.eks. være at blive “the change agent”, forandringen/årsagen i eget liv til inspiration for andre senere i livet.

Vejen til balance/homeostase er ikke statisk og den indeholder at opleve begge poler. På den måde bliver ubalancerne vejen til forløsning af traumerne med alkymi og integration af alle dele af et menneske til følge. Gittes bog kan købes her eller gennem Mygind instituttet.