Starten på en ny 19 måneders Venus Cyklus

Lige nu kan du forudsat klart vejr se Venus lyse stærkt som morgenstjerne på himmelen i sin nye 19 måneders cyklus. Hun er retrograd og dermed tættere på jorden. I Shamanic Astrology bruger vi Heliacal Rise, som betyder at stå op før solen, som tidspunktet for begyndelsen af en ny Venus Cyklus. Det er meget lig måden de oprindelige folk brugte månen og visse stjerne til at begynde deres kalendere. Det vil sige baseret på et sanseligt eller kinæstetisk indtryk oplevelse fremfor en intellektuel viden” baseret på nutidens hjælpemidler som pc eller apps. Heraf navnet “Shamanic” i Shamanic Astrology. Ordet kan forbindes til flere oprindelser/betydninger, bl.a. det russiske/tungusic ord “saman”, som betyder at vide.

Underverdenen

Venus har været en aftenstjerne for så at gå ned i den metamorfiske underverden, som beskrevet af Babylonerne og Sumererne i historien om “Ishtar/Inanna“. Død og genfødsel. Under horisonten set fra jorden. Sammen med solen, hvor hverken vi eller de oprindelige folk kunne se hende.  Venus kan have 5 Heliacal Rises i en 8-årig periode. Det betyder, at der er kun 5 astrologiske tegn, arketyper eller gudinder repræsenteret i løbet af en 8-årig periode, og disse 5 tegn/gudinder danner det geometriske symbol af en pentagram. Det er nu at de oprindelige folk ville ha fejret hendes transformation fra aftenstjerne til genfødsel som morgenstjerne, og det samme kan vi, ligesom vi kan sætte intentioner for de næste 19 måneder. Jeg glæder mig til at følge hende.