METAsundhedsTerapi
METAsundhedsTerapi og en METAsundhedsanalyse adresserer forbindelsen mellem følelser, organer og hjerne via embryologien samt tilpasningen af evolutionens biologiske intelligens.
METAsundhed er læren om de naturlige biologiske processer, som har udviklet sig gennem millarder af år.
I bogen “Alternativ Børnepsykiatri” af læge og børnepsykiater Gitte Retbøll kan du læse mere om METAsundhed. Gitte introducerede mig til METAsundhed og Kinesiologi, Hun gav mig min første META-Kinetics behandling, og så tog det helt sit eget liv derfra.
Med METAsundhed lærte jeg at kroppen er viis. At der er en “bio logik” bag symptomer og sygdomme, som jeg kunne knytte til mit eget liv.
Symptomer
Overordnet handler symptomer med maven fx om fordøjelse. Hvilken “bid” kan du ikke fordøje/sluge/acceptere? Det kan være alt muligt, en hændelse, en følelse, vrede, etc. Det er subjektivt.
Symptomer med urinvejene kan handle om at markere sit territorie/sætte grænser. Symptomer i tarmsystemet om at have svært ved at slippe noget eller nogen.
METAsundhed er videreudviklet af blandt andre Meta-Health Academy i England, hvor jeg har uddannet mig i kinesiologi delen, samt den internationale forening IMMA, og endelig METAsundhedsforeningen i Danmark, hvor jeg er medlem.
Traumeforståelse
Ordet traume er græsk og betyder sår. Dr. Ryke Hamer/Metamedicin forklarede årsagen til alle fysiske og psykiske tilstande med et traume – en UDIN:
En oplevelse der er
Uventet
Dramatisk
Isolerende
Hvor man har: Nul strategi til at tackle denne.
Derfor har mange af vores traumer oprindelse i barndommen, ligesom de kan være ubevidste. Vi ved måske ikke, hvorfor vi er bange i bestemte situationer, vi mærker bare, at vi er det.
Vi forstår altså traumer som chok, der uanset om de er små eller store, så sætter de sig efterfølgende, som stress eller ubalancer i vores kroppe.
Vi ryster ikke som antilopen, der undslipper løvens jagt, chokket af os efterfølgende. Vi har lært at bide ting i os.
Traumerne kan ses på en CT scanning af hjernen (uden kontrastvæske) relateret til det pågældende organ og hjernelag ud fra embryologien.
Traumet sidder ligesom fast i nervesystemet. Det er energi, som kan forløses ved hjælp af mange forskellige metoder eller korrektioner. Din krop bestemmer hvilke.
Du kan læse mere om traumer i dette interview med Lars, og om hvorfor tankefeltterapi/EFT er så effektivt i at banke ubehaget væk. Ubehag = Disease på engelsk, som betyder sygdom på dansk. Eller at være ude af behag.
Kroppen Husker Alt
Med kinesiologien behøver vi ikke en kognitiv forståelse eller hukommelse af hvad der er sket. Vi kan slet ikke udtrykke hvad der er sket i tiden før, at vi udviklede et sprog. Men vi kan spørge kroppen. Den husker alt om, hvad der er sket og hvornår. Den kan guide os til ubehaget/stressen, der sidder i kroppen, så vi får den forløst og med samtalen i forhold til hvad vi tester frem, kobles bevidsthed og forståelse på i vejen videre frem.
Som eksempel var jeg i årevis bange for at køre bil. På et af de første kurser i England bad min med-kursist og jeg om at min krop viste, hvor der var mest stress. Min arm/muskel gav efter ved en overbevisning, der oversat hed “Det er farligt at være i verden”. Der dukkede ingen begivenhed op i mit sind, så han testede videre, og samlede flere informationer fra dengang denne overbevisning blev skabt. Bl.a. en følelse og endelig min alder. Så huskede jeg pludseligt, at jeg blev ramt af en bil på daværende tidspunkt. Der var hverken brug for sygehus eller noget, jeg landede ovenpå køleren efter en lille flyvetur, men det var jo alligevel et kæmpe chok, da det skete.
Efter denne stress blev forløst susede jeg afsted på motor vejene uden problemer til fortsat stor lettelse og frihed.
METAsundhedsTerapeut
Shamanic/TOTAMS Astrolog